top of page

Inspiration: What to see - Where to go Steder vi ELSKER i Larnaca - Cypern 🌴🇨🇾 Del. 2

Opdateret: 20. jan. 2023

V E L K O M M E N T I L B A G E til What to see - Where to go Steder vi ELSKER i Larnaca - Cypern 🌴🇨🇾 Del. 2


Afrodite's smukke Middelhavs Ø - C Y P E R N har virkelig meget at byde på og kan uden at blive kedelig, med lethed nydes igen og igen.

Larnaca - Hvor Vi Holder Til - er indbegrebet af selvforkælelse. Det er også Cyperns tredje største by og fyldt med kulturelle højdepunkter og skjulte skatte - charmerende skønhed og ren afslapning!


Støv kufferten af og find dit yndlings sommer outfit frem fra gemmerne. Ta' dem du holder allermest af under armen og gi' jer selv et væld af historiske oplevelser.

Hjerteligt velkommen skal DU være! - Είσαι πολύ ευπρόσδεκτος!


Church of Agios Lazaros - Er Larnacas største og mest velbesøgte seværdighed.

Hvilket er fuldt forståeligt. Denne storslåede og smukke stenkirke Agios Lazaros - ER ET "MUST DO !" Når du træder indenfor mister du pusten. Ortodokse Kirker er utrolig smukke og denne er ingen undtagelse. Sæt dig endelig og lad SJÆLEN falde til ro i skønhed.

Kirken blev opført i det 9. århundrede og Under kirken kan du se Graven af Lazarus, manden Jesus vækkede fra de døde.

GRATIS ENTRE & HUSK - Venligst at klæde dig respektfuldt!

Lige ved siden af Kirken ligger der et lille Museum og en kirke-sponsoreret butik, hvor du kan købe alle typer religiøse genstande.

Trænger du allerede nu til en forfriskning? - SÅ Synes jeg - Du skal fornøje dig med et besøg hos StoArtos bageri efterfølgende vil du glad og tilfreds trille videre ❤️

Zenobia Wreck

I Larnacabugten ud for Athens Avenue ligger en uforglemmelig oplevelse under vandet OG et MUST for enhver dykker, der besøger Cypern! Et af de mest storslåede skibsvrag i verden er Zenobia-færgen. Færgen sank med 108 lastbiler, i 1980, på grund af en ødelagt computer, der styrede ballasttankene. Zenobia er i virkelig god stand og Et vrag du vil vende tilbage til igen og igen - Sigtbarheden er god og dyrelivet er fascinerende.

Kendskab til dykning vil klart anbefales!

Fra LARNACA MARINA sejler der dagligt både med glasbund til vraget - SÅ Du kan også nyde Zenobia UDEN at blive våd.

Pris € 10,- pr. person

Placeret for enden af den romantiske Athens Avenue ligger LARNACA CASTLE. Et middelalderligt fort, der kan dateres helt tilbage til 1380'erne. Slottet er præget af forskellige kulturer og er placeret Larnacas historiske Centrum. Slottet blev opført for at beskytte byen og ikke mindst havnen, der på det tidspunkt var Ø'ens vigtigste havn.

Gennem det britiske styre, indtil midten af det 20. århundrede, fungerede fortet, som et fængsel og en politistation.

På den øverste etage af Slottet - kan du for blændes Middelhavets lyseblå bølger, der tryllebindende roligt ruller ind på byens smukke strande. Eller kigge ind i det lille museum - hvor glaseret keramik fra middelalderen står side om side med kogeapparater i metal og smukke malerier.

ENTRE er € 2,50,- pr. person og Slottet har åbent hverdag fra 10-17



Spring på BUS 425 mod Larnaca international Lufthavn


Og lad dit Blik og din Sjæl blive forkælet af Larnaca Salt Lake's betagende syn. Der har samme flygtige skønhed, som et fatamorgana eller en grøn rislende oase - OGSÅ ligger den lige midt i byen.


Om vinteren ligger den glitrende Saltsø smuk og yndefuld. Store flokke af Flamingoer fra Afrika flokkes her og går på jagt efter, HVAD de betragter, som et velsmagende FestMåltid.


Fyld - gerne - en ekstra flaske vand i tasken. Nyd stilheden og naturens skønhed med en gåtur langs søens bredder. Bænke er, hele vejen rundt, velplaceret og sæt dig endelig og bare NYD The Beauty Of Nature.

Infrastrukturen fungerer fortrinlig i Larnaca - Busserne kører - alle dage - fra 06:00 til midnat. Billetprisen er € 2,- pr. person.


Stik fusserne i dine bedste sandaler og få pulsen op med en Guidet Gåtur rundt i Larnaca's charmerende gader og spændende historie.

Gåturen er GRATIS - det eneste du SKAL er, at møde op ved Turistinformationen enter ONSDAG eller FREDAG kl. 10:00.




L A R N A C A - E R - O G S Å:

  • Yoga på stranden

  • Fitness på Promenaden

  • Windsurfing i Bugten

  • Fisketur

  • Lær at lave dit egen Keramik

OG SÅ MEGET MERE - men lige nu trænger vi vist til lidt at drikke - YAMAS.



Et STORT kram til dig & TAK for du læste med ❤️

Kærlige hilsner fra

Helena Hjortshøj



Find & Følg os på:


Instagram @flipflops_and_rainbows


Pinterest @Helena Hjortshøj


Facebook @flipflopsandrainbows



42 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page