Hvad er din yndlingsdag...? Altså - Hvis du altså har en...?
Det har jeg - Min eller mine - har faktisk skiftet lidt henover årene og, som børnene er vokset til.
Første gang jeg begyndte, at lægge mærke til mine yndlingstidspunkter - var da mine børn var mindre. Dengang var højdepunktet for ugen Fredag. Om fredagen gik Jeg egentligt bare og ventede på, at klokken blev 14:00, så jeg kunne hente dem fra børnehaven.
Vores fredag blev altid skudt i gang hos den lokale Købmand, hvor vi lod fristelserne få frit løb og fyldte slikposen med alle vores favoritter fra "Bland Selv" kasserne. For fredag hjemme hos os rimede nemlig på Disney Sjov.
Personligt - har jeg aldrig været den store fan af Disney Sjov - Men jeg var Kæmpe Fan af, at ligge i en bunke i sofaen og bare mærke nærheden af de små varme og bløde kroppe helt tæt på mig.
Var vores weekenden dengang H.E.L.T uden planer, kunne jeg, ind imellem, godt finde på, at låse døren fredag eftermiddag. Som weekenden skred frem var den eneste måde jeg oplevede dagene skiftede på - lige udenfor vores vinduer. Hvor den smukke solnedgang - eller opgang - husk børnene var jo små:-) generøst spyttede stråler af alle himlens gyldnefarver ud over en blødrøde eller ferskenfarvet horisont.
For vi trissede vi bare rundt og hyggede os indendørs i bare tæer og nattøj. Vores hår blev mere og mere uglet, nattøjet mere og mere fedtet. Ind imellem var det muligt, at finde et sovende barn i sofaen med mistænkeligt grøntgult savl, løbende ligeså stille ud af munden.
Jeg undlader hermed detaljeret at beskrive farven på badevandet søndag aften.
I skrivende stund - falder det mig ind at Fredag egentligt stadigvæk er et af mine yndlingstidspunkter.
For... Fredag (aften) er nemlig fortsat snolder, nærhed og hygge, Men Nu - med en god film. Den skiftes vi til at vælge. OG... Vi skal se med! OGSÅ - selvom det slet ikke er vores genre eller interesse.
Ind imellem kan filmvalget - give udfordringer for, især mine tunge øjenlåg. Og - Eller for min hjerne, da jeg ikke altid lige helt kan forstå - eller følge med i den indre og ydre galaktiske guerillakrig, der udspilles for øjnene af mig.
Indrømmer gerne lidt i smug - at jeg godt kan stønne lidt, når filmvalget offentliggøres (Men det sammen støn lyder, hvis jeg vælger en "Spise med Price maraton)
.... Men.... Måske skal jeg nødvendigvis heller ikke forstå...? Men bare nyde det nære - hyggen og glædes over, at de faktisk stadigvæk gider!
Da vi ramte skolen og en ny virkelighed. Det var virkelig en ny virkelighed for os. For... Nu! skulle alt gøres på og til bestemte tidspunkter. Nu! Skulle vi spænde elastikken og ikke komme dryssende, som vi havde gjort hele det lette børnehavelivet.
Lørdag Morgen blev nu også et af mine absolutte yndlingstidspunkter - fordi - da ringede vækkeuret ikke!
Meget muligt ... Vågnede jeg ufatteligt tidligt alligevel - men jeg bestemte selv om jeg stod op. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg nød at ligge helt stille under den varme dyne, og lade ørerne opfange de mindste lyde, mens blikket blev forkælet af de smukke gyldne solstråler, der dansede henover loftet.
Efter vi er rejst Cypern har vi genindført Elastikprincippet. Alle ugens dage starter meget langsomt og alt efter, hvornår vi vågner.
..... Men.... Der er nu alligevel En dag - der skiller sig fuldstændigt ud fra de andre.... Søndag... For om Søndagen er vi nemlig Familie På Fuld Tid.
Det er vi selvfølgelig også de dage, hvor vi tager på udflugt, de dage er dog mere sporadiske - men Om Søndagen er der ikke noget vi skal - andet end at flyde med hjertes lyst.
Vasketøjesbunkerne får lov til at ligge, opvasken - jah, den får lov at vokse i hjørnet af køkkenbordet, og støvsugeren får sig også en velfortjent fridag.
Søndag byder på rendyrket hygge, og en tur til vores yndlings konditori "Meringue".
Indehaveren er en snakkesalig og lun ældre Herre med noget af en spændende baggrund.
Ali er en dygtig StoryTeller og imens han, med en legende lethed, tryllebinder os med historier fra hans hjemlande, tømmer vi de smukke tallerkner med de endnu smukkere og dekorative konditorkager.
"På vores første rejse tager Ali os med tilbage til hans smukke Fædreland Libanon. det er også her han for første gang møder solens stråler. Sidenhen flyttede hele Hans familie til Laos i Nigeria, hvor han er vokset op. Solen har altid haft en stor betydning for hans liv. Solen er også grunden til han valgte, at bosætte sig på Cypern - for med 3565 solskinstimer om året - kan han kun gå glad på arbejde hver eneste dag".
Det solskins elskende VI kunne ikke være mere enige. Vi er meget taknemmelige for at vores langsomme liv, førte os til Ali.
Mens vi dovnet slæber vores FlipFlops henover fortovet løber tænderne stadigvæk i vand, ved tankerne om de mange smagfulde og sanselige pyntede kager vi lige har forkælet os selv med.
OG... Allerede nu, glæder vi os til næste besøg i det lille konditori og endnu et eventyr fra Ali.
Med kagekrummer i mundvigen sender jeg et solskinsdryp til en regnvejrsdag.
Kærlige hilsner
Helena
KIG ind forbi Instagram @flipflops_and_rainbows - OG få solskin på næsen - vi vil elske at have dig med ❤️
Comentarios