Har du nogensinde sprunget på en bus eller et tog - for den sags skyld - personligt - jeg er dog mest til bus, da det går lidt langsommere - og bare været nysgerrig på, hvilken vej den kørte. Hvad den kørte forbi og Hvilke ukendte og unikke oplevelser, der er at få ved endestationen...?
Det er noget af det jeg synes, der er så fantastisk ved at rejse. Bare, at springe på en helt vilkårlig bus - her på Cypern findes der alligevel ikke toge - også bare sidde der, helt stille og lade mig opsluge af det, naturmæssige kunstværk af et maleri der hele tiden skifter lige for an mig.
Nogle gange kan du være heldig at, det give en helt fantastisk og mindeværdig oplevelse af områdets seværdigheder, hvor andre gange - jah så ender du ved den lokale losseplads OG... De kan på ingen måde sammenlignes med en Dansk Genbrugsplads, hvor du kan aflevere dit affald i over forskellige 30 sorteringer - hvilket jeg er kæmpe fan af!
Denne fredag morgen starter turen også med bus - den er lidt mere planlagt end de føromtalte bus oplevelser - OG DOG! For jeg har en stedsans, som en struds med hovedet under jorden.
Dagens udflugtsmål er Pyla, en lidt ualmindelig by fordi den ligger i De Forenede Nationers kontrollerede bufferzone. I Pyla passer alt mærkeligt nok ind i hinanden, som brikkerne i et puslespil, Samtidig med det, er den også Den Eneste Landsby på Cypern, hvor græskcyprioter og tyrkisk-cyprioter bor side om side.
MEN.... Inden vi når helt så langt - slår vi bremserne i og gør et lille ophold ved Oroklini Salt Lake - for de første smukke og lyserøde flamingoer er landet. Hver eneste vinter indtager et stort antal - helt op til 10.000 - flamingoer Cypern - I Saltsøerne, rundt omkring på øen, er der nemlig masser af små krebsdyr og andre vandlevende dyr, som er deres yndlingsspise.
SÅ... Mens vi nyder synet af denne spøjse fugl, nyder vi en anden fugl til morgenmad. Vores GoTo-bager Stoartos laver de mest fantastiske brød smukt foldet omkring stegt kylling i sennepsmarinade. De giver en god bund også er dagen ligesom i gang.
Det er, som altid, en smuk morgen på Cypern. Himmelguderne har placeret solen smukt på en skyfri dueblå himmel og velsignet os med en meget behagelig temperatur på Kun 26 grader. Rygsækken - der efterhånden er ved, at være noget slidt, efter 20 års eventyr - er fyldt godt op med vand og Jeps - godt gættet…. De uimodståelig og ja - ja indrømmer det - vanedannende - Vaniljekiks.
Vi tjekker kortet. Her fra til Pyla - er der ikke så langt - så skal vi ikke bare gå...? Men det passer ikke - der ER langt! Det var det med stedsansen, jeg nævnte før... Heldigvis kommer bussen til Pyla, lige som vi når hovedvejen og vi falder taknemmeligt ned i sæderne.
Det allerførste vi bemærker ved Pyla, da vi stiger af bussen er RO - Stilhed.
I Larnaca ligger vores lejlighed lige midt i et trafikkryds og selvom vi bor på 8. sal - larmer og støjer det ALTID! Som i ALTID også om natten - bilerne og busserne dytter - motorcyklerne gasse op og anlægget i bilerne spiller mere end MAX - de siger man vender sig til det - men efter 3 måneder - er jeg begyndt at tvivle, bare en lille smule?
Så Roen i Pyla ramte os som en mur.... En mur af glæde og arhhhhh en velsignet stilhed.
Vi trisser rundt i byen. Op og ned af gaderne i zigzag - græsk - tyrkisk - græsk - tyrkisk.
Vi kigger på husene og bemærker hurtigt bygningers forskellige stilarter og formsprog. Græske huse har store terrasser med krukker fyldt af grønne planter og blomster. Lange åbne gange med buer, hvor flere blomster slynger sig op ad - mens de tyrkiske huse er lidt mere lukkede for vores nysgerrige blikke.
Kirken og moskeen, ligger lige over for hinanden, og side om side ligger græsk-cypriotiske og tyrkisk-cypriotiske caféer.
Midt på byens Torv ligger en hvid- og blåmalet cafe, som bærer navnet ”Makedonia”. og byder os, og alle andre, der besøger byen Velkommen!
Der indefra høres dybe mandsstemmer, latter og terninger der kastes. Her mødes den ældre del af befolkningen - eller for at være mere præcis - mændene. De nyder det langsomme liv over et spil Backgammon, samt en sludder om løst og fast.
For livet i Pyla er ganske enkelt normalt i disse efter cypriotiske forhold unormale omgivelser.
Eventyret til Pyla havde også et andet formål. Hver søndag er vi på Café - én bestemt Café - Meringue - indehaveren er en meget snakkesalig Herre, der hvergang vi kommer forbi giver tips og idéer til, hvad vi kan opleve i Larnaca og omegn. Han havde lige - dagen før - været i Pyla, nærmere betegnet på Den Britiske Militærbase - for der kan du - i følge ham spise - verdens bedste Fish'n'Chips!
..... Desværre.....! Når vi ikke Militærbasen, da vi på denne skønne plet, har trisset og zigzagget for meget igennem gaderne, Tiden er ved at smutte fra os, i jagten på Ærkeenglen Michael's Kirke. Jeg nærer en meget stor fascination og beundring af Ærkeenglen Michael, så at besøge hans Kirke betyder meget for mig. I denne dejlige og stilhedens by finder vi mange - egentligt utrolig mange Kirker, og små fine bedehuse, der er fyldt fra gulvet til loftet af smukke billeder og Ikoner.
Men aldrig finder vi Ærkeenglen Michael's. ÆV...!
Klokken nærmer sig hastigt 14:00. William og Frederik er næsten ved, at kravle ud af deres kroppe af spænding. De skal nemlig sammen med "Viking Divers" på oplevelsestur i "The Underwater World"
Inden vi helt når dertil skal vi lige have maverne fyldt op. Hvilket giver en lille udfordring. Hjemme på spisebordet ligger vores SafePass og uden et SafePass - Ja, så har du INGEN adgang til Caféer - Restauranter - Biografer - Supermarkeder og butikker i almindelighed. Hvert SafePass koster € 5,- og skal fornyes hver 3. dag.
Men... Sjovt nok - må du gerne kører rundt i overfyldte busser UDEN et SafePass...?
Jeg giver ikke efter for den irritationen, der langsomt er ved at indtage min krop. Den får slet ikke plads, så jeg efterfølgende kan sige noget surt - stilheden og det fredfyldte fra Pyla er alt for værdifuldt til, at spilde på små sure og irriterende opstød. .
Frederik bliver vores redningsmand - hans danske Coronapas er gyldigt endnu. Det eneste der er hurtigt og på vejen mod dykkerbutikken er KFC. Så Frederik henter en spand kylling, de velfornøjet indtager på vejen.
I Dykkerbutikken går det stærkt. I løbet af Nul Komma Nul Nul, har de prøvet masker - finner, sokker og våddragter. Det hele bliver pakket i en stor stofpose og læsset på en charmerende gammel bil, der efter danske bil standarder ville være sendt til skrot for længe siden - men den kører og det er det eneste der tæller. I ventetiden dasker vi andre på stranden. Det var meningen vi skulle bade, men vinden er simpelthen så kold at, vi i stedet for vælger at, krybe i ly på en strandbar. Vi pakker os ind i de medbragte håndklæder, mens vi hygger os med terningskastets tilfældighed i et spil Backgammon. For man behøver nemlig ikke at være god for at vinde.
Da vi først på aftenen alle er samlet igen, er William og Frederik ikke til at skyde igennem - de har haft den fedeste oplevelse sammen med de øvrige dykkergutter. Prislisten tjekkes flere gange og drømme om dykkercertifikater, udstyr og hvor får man de bedste dyk i verden, tjekkes flere gange på Google.
Passion er det ikk' bare fantastisk....!
Tak for du valgte at læse med. Må du nyde hverdagens små glimt af eventyr.
Kærlige hilsner
Helena
KIG ind forbi Instagram @flipflops_and_rainbows - OG få solskin på næsen - vi vil elske at have dig med ❤️
Commentaires