top of page

"Somewhere Over The Rainbow"

Opdateret: 16. jan. 2023

I årenes løb er det blevet til mange rejser rundt på vores smukke planet - vi har besøgt mange forskellige lande og bare for at nævne enkelte - Australien/New Zealand - flere lande i Mellemøsten - Albanien - Rep of Nordmakedonien og mange, mange flere....


Vi har, igennem årene, også rejst på mange forskellige måder, som eksempelvis: Bus - Tog - Cykel - Motorcykel - Bil med telt og Bil med trailer og telt og selvfølgelig med Fly...

Jeg ELSKER - som i ELSKER at rejse.... Heldigt for mig! Er min familie ligeså vilde med at gribe nu'et og tage med på eventyr.

Indrømmet - jeg har også en anden hemmelighed - for jeg tiltrækkes faktisk også af alle de butikker, der sælger bøger - for JA - jeg ELSKER også bøger! Den passion har mine drenge arvet og det første vi gør når vi kommer til et nyt land - et nyt sted eller ny by - er at finde en boghandel - også besøger vi den mindst 1000 gange.


At rejse er uden tvivl noget af det mest fantastiske i verden. Det før omtalte sigøjnerblod var begyndt at bruse og fejsefeberen trak i os. Vi drømte om MANGE forskellige lande - bare for lige at nævne et par stykker: Thailand - Bahamas - Barbados - Florida.


Vi tog egentligt også MANGE beslutninger om, hvor vi gerne ville opleve hverdagens nye eventyr.... MEN.... Pandemien satte - desværre - en stopper for de mange ønsker og drømme - så vi måtte hele tiden ændre på planen, hvilket gjorde vores venner og ikke mindst familie forvirrede - og ærligt..... Jeg blev nok lidt frustreret.

Det eneste, der var sikkert - var - et brændende ønske om, at få genopfrisket vores dykkercertifikater og lært at sejle en katamaran.


Det var de søgeord vi igen - igen indtastede i Google - Dykkercertifikat og Sejlerskole for Katamaran, men denne gang tilføjede vi et ekstra ord - >> indenfor Europa >> 10 sekunder senere kom et hav af muligheder frem...

Ha..Ha.. Du må gerne grine - det gjorde jeg, da jeg fandt ud af at, jeg faktisk var lidt sjov. OG lige her - det bliver det kun mere sjovt af - her vil du kunne se hævede øjenbryn og himmelvendte øjne fra mine børn....


Valget blev..... Her lyder en trommehvirvel .... C Y P E R N - den græske side!

Vi tjekkede og tjekkede - undersøgte og undersøgte - og denne gang var der bare ingenting, der satte en stopper for eventyrplanerne. Vi kiggede på hinanden kunne mærke at, endelig kunne kroppen og sindet flyde over af glæde og begejstring....

Afrejsedagen bestemt...... Billetterne blev bestilt...... Vi indkøbte nye kufferter og begyndte at pakke..... Vi pakkede om og pakkede igen.... Vi spurgte hinanden om kilo og forhørte os om ekstra plads - For udover tøj, sko og toiletsager har vi nemlig allesammen noget helt særligt og betydningsfuldt vi bare MÅ have med på vores rejser.

Det kunne være de hjemmestrikkede hyggetæpper - bestemte bøger - krystaller - Drømmefangere - for vi drømmer jo alle både gode og dårlige drømme i løbet af natten og Drømmefangeren fange de dårlige drømme i sit "spind" og filtrere dem, så kun de gode drømme kan komme igennem. Så.... Det kan du jo nok se - de er meget vigtige!

..... ÉN ting vi ALTID skal have med på vores rejser, er Edwards BamseBlå - han har fulgt os lige siden han var 1 år gammel og han var med på telttur i en frugtlund i Holland. Vi havde ham også med da vi var på Filippinerne og da vi udforskede den vestlige side af Australien. OG..... Denne gang er ingen undtagelse - for Edwards BamseBlå elsker også at rejse.



Af hjertet TAK for du læste med! Vi ses på NÆSTE MANDAG ❤️

Kærlig hilsen

Helena Hjortshøj


KIG også ind forbi Instagram @flipflops_and_rainbows - for solstrejf og mange flere glimt af vores oplevelser.

63 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comentarios


bottom of page