🦩🦩 Pretty in Pink OG sure sko🦩🦩

Mens jeg en aften stod på altanen og nød solen der, gavmildt bredte sine sidste orangerøde stråler ud over den smukke grå himmel, kom en stor flok flamingoer yndefuldt flyvende lige forbi mig. Jeg havde, faktisk lidt, svært ved, at holde smilet tilbage, ved synet af den den karakteristiske og smukke pinkrøde farve, der i aftensolen fik et glitrende sølvskær over sig.

I baggrunden kunne jeg hører mine sko, der med smigrende og sleske ord ihærdigt lokkede med en tur forbi min yndlings italienske is, for butikken lå jo lige på vejen til -Larnaca Salt Lake - hvor flamingoerne i et stort antal flokkes, henover vintermånederne, og nyder et velsmagende festmåltid af småkrebs, planter og alger. Inden længe istemte alle sko. De var alle af den overbevisning om at - turen allerede måtte foregå næste dag.

For en god ordens skyld tjekkede jeg vejrudsigten.

Vejrudsigten lovede godt vejr - solskin og 15 grader - også var det afgjort. Fra hjørnet i stuen, hvor vores sko står kunne jeg hører dem juble og danse ustyrligt rundt.

Vi har de seneste dage haft nogle vilde Thunder storms, som jo egentlige er ret fantastiske så længe de nydes indendøre!

Tideligt... Næste morgen stod alle sko, side om side, klar til at gå ud af døren og komme af sted på eventyr. Tålmodighed havde de ikke meget af - så morgenkaffen blev kylet i halsen, morgenmaden købt ved vores favorit bager og blev spist undevejs.

Vi gik ad stranden og gav os selv lov til at lyttede til den ensartede poetiske rytme af bølgerne, der healende rullede i land.

Vi har efterhånden fået godt styr på vores Whereabouts i Larnaca... Så det... Vi før opfattede som, smutveje er nu blevet til omveje - omvejene har vi droppet til fordel for nye veje, der nu blevet til genveje. OG.... Så der der vores egne veje.

Larnaca Salt Lake er ligeså smuk og imponerende som de første gange vi oplevede den. Men nu kan vi ikke, længere, gå rundt på de knasende saltflager - for de mange Thunder storme med kraftig regn har fyldt den kæmpe sø med vand.

Vi følger den afmærkede sti for at se om vi kan komme lidt tættere på flamingoerne. Vi skifter stien ud og lister ned i vandkanten. Det svupper under vores sko og den glatte vandkant giver efter når vi går. Listende nærmer vi os de smukke fugle og bedst, som vi tænker "NU...." kan kameraet i vores mobiler faktisk tage et billede af dem, uden de ligner gråspurve på dybt vand - skræpper de op og lunter overlegne længere ud midt i søen.

Men - Men - Men.... Så let giver vi heller ikke op! Krybende og kravlende møvre vi os langsomt frem gennem buske og krat. Vores sko skæller ud... De brokker sig over at, de nu er blevet gennemblødte og møgbeskidte. Enkelte par truer med IKKE at ville gå længere. Flamingoerne vender rumpen til os - overlegent skræpper de videre, mens de fortsætter deres tur væk fra vendkanten. De tror - de har vundet kampen om fotoet....

Men.... Der tager de fejl.... For op af rygsækken tryller vi et spejlreflekskamera frem, med en linse der kan zoome så tæt, at vi kan tælle deres fjer en efter en.

Flamingoerne ser sig slået.... Til ære for kameraet og for fotografen, beslutter de sig for at samarbejde og poserer nu gladeligt.

Tak for du læste med og må din uge fyldes med glade smil. OG.... Skoene - DE blev glade igen og har allerede spurgt, hvornår de skal på et nyt eventyr.

Mange kærlige tanker og hilsner

Helena Hjortshøj

KIG ind forbi Instagram @flipflops_and_rainbows - OG få solskin på næsen - vi vil elske at have dig med ❤️