Velkommen tilbage til FORTSÆTTELSEN FRA SIDSTE MANDAG:
"10 minutter senere sidder vi en bil og er endelig på vej. Selvom jeg er i besiddelse af en mindre udgave af "Hermione Grangers taske" - så indeholder den, alligevel, IKKE noget kort over CYPERN. Ruten bliver derfor sat i samarbejde med Siri - der mener - vi vil være fremme om 1 time og 47 minutter."
Vi kører langs med kysten og mærker, hvor fantastisk det faktisk er - igen at køre bil. Indimellem afbrydes stilheden af SIRI - der mener vi skal dreje - jeg stoler på SIRI - da jeg ikke blev velsignet et eneste gram STEDSANS.
Det viser sig - efter et ukendt antal snørklede veje og hårnålesving at, SIRI også har fået det forkerte ben ud af sengen denne morgen. For efter vi har kørt 1 time og 15 minutter oplyser SIRI, med sin solskinslyse stemme at, der stadigvæk er 1 time og NU 57 minutter til vi er ved destinationen. WHAT...?
Jeg glor åndsfraværende på mobilen og vi holder indtil siden. Mens vi klør os vældigt i nakken får vi med en undren undersøgt - HVAD SIRI egentligt har gang i....?! Mobilen går på omgang, men ingen synes at kunne finde årsagen til SIRIs humørsyge.
Til gengæld er Udsigten helt Formidable så vi beslutter, at finde de små kærlighedsgaver frem og nyde dem sammen med den storslåede udsigt. Mætte og med fornyet energi fortsætter vi af de smalle snoede veje. Der er nu kommet lidt mere liv på bagsædet og der bliver Ih 'et & Åh 'et....
SIRI påstår vi skal dreje til venstre - meeeen - vores tillid er efterhånden på et minimum SÅ VI DREJER TIL HØJRE.
HOV.... HVAD.... ER... NU....DET...?! Det er da SNE - vi kaster bilen indtil siden og, der midt på de små snoede veje, i sommertøj, har vi en SNEBOLDKAMP.
NOTE TIL MIG SELV: Sne på Cypern er lige så koldt, at få ned af nakken som i Danmark.
Midt i den spontane leg opdager vi et vejskilt - hvorpå der står skrevet:
KYKKOS MONASTERY 33 KM
Som små champagneflasker på nippet til, at springe sætter vi os ind i bilen igen, klar på den sidste halve time - tror vi... Det viser sig at, de sidste 33 KM af de snørklede små bjergveje tager længere tid OG BEDST, som vi kører ind på parkeringspladsen udenfor Klostret LUKKER DET.
*WHAT THE F**K* - lyder det fra Edward. Har vi virkelig kørt i 6 timer for at se på det der?! Som du nok kan forstå er han ikke videre imponeret.
Jeg har måske "oversolgt" klostret lidt ... OG JA - køreturen hertil inkl. frokostpausen - sneboldpausen - et ukendt antal tissepauser og den utilregnelige SIRI - forvandlede formiddagen sig til sen eftermiddag.
HELDIGVIS for os - lader Munkene porten stå åben og vi får mulighed for, at komme ind og se det smukke Kykkos kloster. Det er et af de rigeste og mest kendt klostre på Cypern, Bl. a. for sine utallige ortodokse ikoner, herunder et særligt berømt billede af Jomfru Maria malet af Saint Luke.
Vi går rundt i det utrolig smukke Kloster, og beundre de ufattelige og sirlige udførte mosaikker. Der er mange og vi begejstres ved synet af den næste og den næste. Edward deler ikke denne begejstring og ved mosaik nr. 45 - sætter sig på en bænk med korslagte arme. Hvortil han udbryder: " VÆK mig når I er færdige - min hjerne er som stykker af smuldret mosaik - den skal jeg lige have limet sammen igen!"
Det er ved at blive koldt og solen er ved at liste videre. Vi bliver enige om at, det må være vores clue til, at vende næsen hjemover. Denne gang beder vi en anden SIRI - på en anden mobil - om at vise os vej - MEN SIRI er åbenbart på tværs denne dag. For hjemturen, som jo ALTID følelses kortere - bliver lige så snørklet og lang og nu er det også blevet mørkt.
Da vi ENDELIG er tilbage i LARNACA kl. 22:45 smider vi bilen på fortovet. Vi er ømme og har ondt i hele kroppen af at sidde sammenklemte i den lille bil. SIRI'S solskinslyse stemme oplyser venligt: "Du er nu ankommet til din destination" - "ÅH hold Kæft Siri" lyder det udmattet i kor fra børnene. Vi tømmer bilen og stimler taknemmeligt sammen i elevatoren.
Værelsesdørene smækker en efter en og jeg falder om på sengen - I nat må Karius og Baktus holde fest - jeg er fuldstændig ligeglad.
Endnu engang TAK for du læste med.
Du er med til, at gøre dette lille hjørne af internettet til et dejligt og nærværende sted for alle, men nok især MEST MIG!
Jeg håber, fortsat, du vil finde det inspirerende, at følge med når vi, lidt endnu, har skiftet sko og strømper ud med FlipFlops og lunter videre "Somewhere Over the Rainbow."
Hjertelig velkommen skal Du i hvert fald være.
Fra Mit Hjerte til Dit Hjerte - TAK!
Helena
En tilkendegivelse, der BARE GØR det endnu federe, at være mig er - hvis - du efter - at have læst mit indlæg og synes om det - SELVFØLGELIG! Trykker på det lille Hjerte ❤️
KIG ind forbi Instagram @flipflops_and_rainbows - OG få solskin på næsen - vi vil elske at have dig med ❤️
Comments