Ih Du Milde For En MarMorKage
- Edward Hjortshøj Kristoffersen
- 18. dec. 2021
- 2 min læsning
Forleden dag var min mor og jeg på Café. Mens vi sad der, og talte om mine næste idéer til udgivelser af Hotte Kokke opskrifter - spiste personen ved siden af os et stykke MarMorKage.
Vi kiggede på hinanden og blev enige om at - sådan én måtte vi hjem og bage med det samme.
Det viste sig, at være til STOR glæde for min øvrige familie - især Yasmin for hun spiste - næsten - hele kagen, inden jeg nåede, at få taget et billede af det færdige resultat.
Heldigvis - nåede jeg da, at få et enkelt stykke. 😅
Jeg håber du vil synes lige så godt om den - som min storesøster gjorde.
God fornøjelse og kærlig hilsen
Edward og min Mor.

Til denne kage skal du bruge:
250 g tempereret smør
275 g Sukker
4 Æg fra en Glad Høne
200 g Hvedemel
2 tsk Bagepulver
1 Vaniljestang
2 spsk Kakao
75 g finthakket Chokolade
Sådan gjorde jeg:
1 Rør smør - sukker og korn fra en vaniljestang sammen til en cremet masse
2 Tilsæt æg ét ad gangen - til det brugte jeg en håndmixer
3 Sigt mel og bagepulver i skålen og rør det sammen
4 Ta' en tredjedel af dejen fra
5 Sigt kakao i dejen og tilsæt den finthakkede chokolade
6 Beklæd en form med bagepapir - Jeg brugte en 9 liters springform
7 Fordel halvdelen af den lyse dej i formen
8 Læg den Mørke dej oveni og dæk med resten af den lyse dej
9 Rør kagen let igennem med en gaffel
10 Bag Ih Du Milde For En marMorKage i en 175 grader forvarmet ovn i ca. 40-45 min
Du kan stikke i kagen med en strikkepind for at mærke om den er gennembagt
HUSK...! At passe godt på du ikke brænder dig på den varme ovn!
Mens kagen stadig er varm - kan du fordele lidt finthakket chokolade over hele kagen og lade det smelte - det synes jeg er virkelig lækkert!

Comentarios