Lige umiddelbart er det jo et ret luftigt spørgsmål. For hvad har du egentlig lyst til aftensmad - eller morgenmad for den sags skyld. Hvad har du lyst til at se i fjernsynet, en film, en serie. Har du overhovedet lyst til det - eller har du egentlig mere lyst til, at læse en bog…?
Hvad med weekenden, sommerferien, juleferien eller efterårsferien…? Jeg kender dem, der kan svarer med det samme og har alting planlagt langt ud i fremtiden og wauw - dem beundre jeg. For det kan jeg ikke overhovedet - ofte ved jeg ikke engang, hvad jeg har lyst til at spise - til morgenmad.
Nå…. Men…. Jeg fik spørgsmålet en morgen - ret tidligt en lørdag morgen, for nu at være nøjagtig - mens jeg stod, der i mine egne tanker og børstede tænder. Jeg måtte have set ret så skræmt ud, for ikke længe efter blev det sagt. “Du behøver ikke at svare med det samme - du kan jo tænke over det.”
Der stod jeg så, lidt forstenet, og stirrede på mig selv i spejlet med munden fuld af tandpasta skum, der bare voksede. og voksede til det til sidst begyndt, at løbe nedover min hage og dryppe på det øverste af mit bryst.
Resten af dagen gik jeg og tænkte, som en gal, over spørgsmålet og spurgte mig selv: “Helena - hvad har du egentligt lyst til…?” Kaffe - jeg følte mig virkelig overskudsagtig når jeg endelig fandt noget jeg havde lyst til - som kaffe. Men…. Det var jo ikke om jeg ville have kaffe eller the. Eller om jeg valgte at spise en kage frem for rugbrød.
Nej - spørgsmålet omhandlede mine fremtidige planer, og om, hvilke tanker jeg havde gjort mig sådan arbejdsmæssigt. Der var nemlig gået nogle måneder siden, jeg havde haft sidste arbejdsdag på mit daværende arbejde. Så spørgsmålet var egentligt relevant nok. Mit problem var bare at, jeg kunne ikke finde noget som helst, der interesserede mig.
Kender du det…?
Når noget overhovedet ikke synes at interessere eller være interessant…?
Det er lidt af en ÆV-følelse ik’?
Jeg havde tilmeldt mig diverse jobsites, og dagligt scrollede jeg, troligt, dem alle igennem for, at holde mig opdateret omkring, ledige stillinger. Jeg tjekkede Facebook - LinkedIn og aviserne.... Nogle gange scrollede min finger videre på musen, mens jeg havde rettet blikket mod horisonten og var faldet i staver...
Kender du også til det, at falde i staver...? Dit blik, der fastholdes også er det ligesom om, der bliver helt stille - der er ingen tanker - ingen lyde - KUN stilhed af skønneste slags.
Jeg er velsignet med de skønneste veninder. Altså de er virkelige søde og støttede, kommer med opmuntrende og kærlige ord, som - "Du kan da så meget" - "Du er så kreativ og talentfuld" - "Din begejstring er så smittende." - "Søde skat - Gi'v det nu bare lidt tid - ta' det roligt - det kommer - det kommer..."
Er det ikke bare skønt med gode veninder, der kun vil én det bedste - det kan noget... TiTusinde Tak for Jer...!
Men nu - er der gået 10 måneder siden jeg havde sidste arbejdsdag. Ærligt så scroller jeg stadigt... Jeg falder stadigvæk i staver, men jeg har lagt mærke til at, jeg nyder og glædes i stilheden - mere nu - end jeg gjorde før. ..... MEN...... Jeg har stadigvæk ingen anelse om, hvad jeg kunne have lyst til at beskæftige mig med...?
Når jeg bliver spurgt om jeg har søgt nogle spændende stillinger...? Kan jeg indimellem godt finde på at lyve og bare sige JA - men jeg har ikke hørt noget endnu - eller jeg fik et afslag - selvom jeg ikke har sendt en eneste ansøgning - KUN fordi... Jeg ikke lige kan overskue stormvejret af Hv- spørgsmål, der efterfølgende ville komme.
For når jeg fortæller, hvordan jeg virkelig har det - bliver jeg mødt med et meget undrende blik og et Jamen..... For det er da noget underligt noget - ikke - at vide, hvad man vil...!
NU .... Er der altså bare sådan jeg har det... Så.... Måske skal jeg bare gå ned og drikke mig, endnu, en kop kaffe...?
Af hjertet TAK for du læste med!
Kærlig hilsen
Helena
KIG også ind forbi Instagram @flipflops_and_rainbows - for solstrejf og mange flere glimt af vores oplevelser.
Comments