top of page

Rejsefortælling: Et uforglemmeligt besøg hos en cypriotisk optiker

Opdateret: 29. jan. 2023

Jeg ELSKER at læse - har det noget med tryk på papir at gøre - så ligger det i min kategori af "Favorit-beskæftigelse No. 1."


Men her på det sidste har jeg, af flere omgange, måtte opgive. Da det opleves som om, jeg lige har gnedet øjnene med den største dåse vaseline, der findes og som du nok kan forestille dig - er det er umuligt at stille skarpt efterfølgende.

Jeg får faktisk allerede " hjælp" da jeg igennem, de sidste, 30 år, har været den lykkelige bruger af kontaktlinser. FANTASTISK OPFINDELSE...!!!



SÅ.... Forleden formiddag besluttede jeg mig for at, NU var det vist- alligevel - på tide at finde mig en optiker. Jeg trasker rundt i Larnacas gader og gyder og finder endelig en, der er åben. Indehaveren - en ældre herre - sidder opslugt af sin mobiltelefon og det opleves lidt som om, han er lettere irriteret over at, jeg kommer og forstyrrer ham. Jeg hilser høfligt og spørger om det er muligt at få foretaget en synsprøve...? " NEJ " siger han uden at kigge op fra telefonen. Jeg bander lidt for mig selv - på dansk - noget jeg er begyndt på efter vi er flyttet til Cypern...





Pludselig begynder jeg bare at ævle løs.... Han får næsten hele min livshistorie - i hvert fald den der omhandler briller og kontaktlinser. Jeg nævner i flæng at jeg er løbet tør for kontaktlinser - men er lidt usikker på styrken - for det kniber at læse avisen eller i en bog. Jeg ævler videre om briller - som ekstra da mine øjne trænger til aflastning og sådan bliver jeg bare ved og ved og ved.


Et eller andet sted, i min talestrøm, MÅ jeg have sagt noget interessant - for han smider mobilen fra sig på bordet og stiller mig et modspørgsmål " You want to buy glasses and lenses from me...?" Jeg laver trutmund, trækker på skuldrene og nikker.



Han flyver op fra stolen, som en gazelle på flugt og hundser rundt med mig. Jeg tager mine linser af - og blind som en høne - skubber han mig op ad en stejl mørk trappe og ind i et meget lille lokale, der er fyldt med velkendt optiker-udstyr.

De næste 10 minutter svarer jeg på det ene spørgsmål efter det andet - glas ét eller to - Rød eller Grøn - 10 eller 1000.

Han taster med et sirligt en-fingers-system - printer og BUM BUM - sagen er afgjort.

Med min nuværende kontaktlinser, kan jeg IKKE se noget som helst tæt på !


Heldigvis går han først ned af den stejle trappe, mens jeg fumler mig langsomt ned mod lyset igen. Han noter en masse på et lille stykke fedtet papir - mens han kradser videre går jeg rundt i butikken og kigger på, hvilke stel der eventuelt kunne friste mig?!



Døren åbnes... Ind træder en høj slank og meget veldrejet kvinde. Hun har langt lyst nærmest hvidt hår, der er trukket stramt tilbage på hovedet og samlet i en hestehale.

Hun kigger på mig og store fyldige knaldrøde læber møder mig i et stort smil.


Hun er iført stramme cowboybukser - hvide sneakers og en meget lille top der knapt kan dække hendes - jeg kan ikke lade være med at stirre og tænke hold da op - ved synet af hendes enormt store bryster, der står lige ud i luften.



Hun kommer hen til mig og sammen giver vi os i kast med, at finde et par briller, der IKKE får mig til at ligne en Bedstemor... Foran mig på bordet ligger mindst 50 forskellige stel og det sidste par hun kommer med - JOW - de er ikk' så ringe endda. - dem tager jeg.


Vi får ordnet papirarbejdet og får oplyst at jeg kan hente brillerne om 2 dage. Jeg bliver i tvivl om jeg hørte rigtigt - så jeg spørger igen...? JO det var rigtigt nok om 2 dage ville mine briller være klar til afhentning - I Danmark venter jeg normalt 2-3 UGER på at brillerne kommer.



For hele herligheden - glas og stel - må jeg smide € 210,-

JA - Du læste rigtigt...!!! OG det er IKKE læsebriller - dem har jeg købt på apoteket for € 2,-.


Da jeg er på vej hen mod døren for at gå, kommer den lyshåret kvinde hen til mig igen. Hun giver mig et elevatorblik og stiller sig helt tæt op ad mig. Med en tyk russisk accent siger hun: " If you need fixing - I know a good Doctor...!"


Jeg bliver ærlig talt lidt paf, så jeg skynder mig bare at smile og sige TAK...! På vejen hjem kan jeg ikke lade være med, at gentage sætningen for mig selv: " If you need fixing - I know a good Doctor...!" og inde i mit hoved er mine tanker begyndt, at have en stille samtale med sig selv - ER jeg nu også blevet lidt for naturlig efter som jeg kun koster noget mascara på...? Burde mine læber få lidt ekstra fylde...? Og mine bryster - de står i hvert fald IKKE lige ud i luften - de har fundet deres helt egen retning....!



Når jeg kigger rundt i gadebilledet kan jeg se at, fyldigere læber - opmalede øjenbryn - lidt teatralsk rouge på læberne - Vipper og bryster - efterhånden er blevet mere reglen end undtagelsen - i hvert fald her på Cypern.

Meeeeen... Jeg tror nu alligevel jeg godt tør at tage chancen og lader naturen råde over mine forvandlinger og fortsætter "bare" med mascaraen.


Billederne i denne uge - har egentligt ikke så meget med indlægget at gøre - da jeg nu alligevel synes der var en grænse for HVOR mange billeder af mig selv med briller jeg kunne sætte ind...:-)


Varme Kærlige hilsner og solskinsfyldte tanker

Helena 😘





Rejse bloggen & Eventyret fortsætter på Instagram ❤️


@flipflops_and_rainbows


Du skal være SÅ hjertelig velkommen til at kigge ind forbi og få solskin på næsen.

83 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page